Happy Birthday!

Så er det tid til endnu en post!

Billede

Igår fejrede vi min kærestes fødselsdag. Han fik morgenmad på sengen som bestod af: hjemmelavede sunde pandekager, friskpresset appelsinjuice, vindruer og abrikoser med chokoladeovertræk samt hjemmelavede kiks formet som hjerter – og selvfølgelig gaver.

Pandekagerne havde jeg aldrig lavet før, men de var en stor succes med min mors hjemmelavede jordbærsyltetøj på. Hvis I vil kan jeg sagtens smide opskriften op? Der er hverken mel eller sukker i 🙂

Jeg havde egentlig tænkt mig at tage nogle billederne af alle herlighederne, men det glemte jeg selvfølgelig, så det må blive en anden gang.

Om aftenen var vi på restaurant Radio (i det gamle radiohus lige ved Forum). Ejerne af restauranten har selv anlagt et mindre gartneri lidt udenfor København. Disse forskellige afgrøder udgør rygraden i den grøntsagsbaserede del af retterne, og det er helt utroligt lækkert!

Jeg valgte at bestille 3 retter plus en dagens ret. Først fik jeg rødspætte med peberrod og radisse, dernæst kylling med sprødt skind og løg, efterfulgt af dagens ret, der bestod af solsikkeis med “puffede” solsikkekerner og sød julesalat. Til sidst fik jeg gæret æble-is oven på rabarber og toppet med maltflager. Den sidste dessert var en smule mærkværdig sammensat – de forskellige ingredienserne smagte godt hver for sig, men sammensætningen, synes jeg, ikke var henrivende. Alt det andet var dog fantastisk, og jeg kan varmt anbefale Radio. Smukt interiør!
Det var også lige før jeg var stukket af med spisebordet, der var noget så smukt i sortmalet træ. 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Hello world!

Velkommen på Ride on the Clouds.

Jeg er glad for, at du har valgt at klikke forbi. Jeg er 25 år gammel og bor pt. på fantastiske Frederiksberg. Jeg studerer på Københavns Universitet og nu har jeg så også fået lyst til at prøve at blogge.

I min fritid (som er lidt sparsom) elsker jeg at lave og spise god mad, rejse, være sammen med familie og venner, shoppe, træne, forkæle mig selv og andre, se serier på nettet og film i biografen.

Jeg elsker at skrive, tage billeder og dele tips og tricks. Bloggen kommer til at omhandle lidt af alt det, der fylder mit liv inklusiv alle mulige ligegyldigheder, finurligheder og herligheder. Kommenter endelig – jeg elsker kommentarer!

Jeg glæder mig til at komme igang!

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment